|
|
Lån  


 
E solfanger, er i stand til at optage og omsætte sollys til varmeenergi (termisk energi).

Dette skal ses i modsætning til fotoelektriske solfangere, der består af såkaldte solceller, der er i stand til at omdanne solens elektromagnetiske stråler (lys) direkte til elektrisk strøm.

Den termiske solfanger kan opnå virkningsgrader på over 50 %, hvor imod solceller sjældent når over 15 %.

Termiske solfangere er typisk udformet som store paneler. Under panelets dæklag af glas eller plast ligger absorberen, hvorigennem der cirkuleres en varme- og frostsikker væske (oftest på basis af propylenglycol) der transporterer varmeenergien bort fra absorberen. Den opvarmede væske føres typisk til en varmtvandsbeholder, en lagertank eller en separat varmeveksler. Solvarme-varmtvandsbeholderen indeholder normalt to spiraler, den nederste til solvarmen, den øverste til centralvarmen, som træder til og opvarmer det øverste af beholderindholdet, når solen ikke slår til. Et almindeligt brugsvandsanlæg består af ca 1 m� solfanger pr. person og 40-70 liter varmtvandsbeholder pr. m� solfanger og giver en årsdækning på over 50% af energibehovet til produktion af varmt vand. Kombinerede brugsvands- og rumvarmeanlæg kan være meget større, f.eks. 9-18 m�, og dække en ikke ubetydelig del af husets samlede varmeenergibehov.

Almindelige panelsolfangere leverer et såkaldt lavkvalitativt energiudbytte. De kan lave varmt vand til bad og opvarmning, men deres effektivitet falder med stigende temperatur.
Solovnen med kæmpestort hulspejl ved Odeillo i Pyrenæerne.

Det er således ikke umiddelbart muligt, at fremstille en panelsolfanger, der kan bruges direkte til dannelse af elektricitet i en termodynamisk proces. Dette ville typisk fordre en temperatur der muliggør frembringelse af damptryk til drift af en turbine (der igen kan trække en elektrisk generator).

�n af måderne hvorpå man kan opkoncentrere varmeenergien i et termisk solvarmeanlæg til et højkvalitativt niveau, er ved, at fokusere solstrålerne i et brændpunkt (f.eks. ved hjælp af et stort hulspejl). Herved kan der frembringes endog meget høje temperaturer (flere tusinde grader).

Ved sådanne temperaturer kan der fremstilles højkvalitativ energi, da man herved kan frembringe høje damptryk, og derved let omsætte solenergien til elektricitet. Fordelen herved er, at der er et ensartet behov for elektricitet hele året, hvorved behovet for oplagring udkompenseres.






 Du er her: Solfanger - Solfanger -